Sidevisninger i alt

lørdag den 27. februar 2016

En mor bliver 'født'....

Der har været meget stille meget længe her på bloggen - Og grunden er den, at mit liv har taget en helt fantastisk drejning. 

For 2 år siden mødte jeg nemlig Alexander, manden i mit liv - Og for 4 måneder siden, kom et lille mirakel til verden; Nemlig verdens lækreste baby Luna! <3 Begge har de været enorme tidsrøvere.. Og jeg elsker det!

Dem som har fulgt lidt med herinde, ved at jeg for år tilbage, fik konstateret PCO og fik den besked, at jeg skulle have hjælp til en eventuel graviditet. En fuldstændig overvældende og uoverskuelig information, når man ikke engang vidste hvem man skulle prøve at lave den her fremtids-baby med. 
- Men skæbnen ville noget andet og pludselig begyndte min mave at vokse! 

Jeg var helt pjattet med at have en stor mave.. Og savner den faktisk, når jeg tænker på at det lige om lidt er tid til at rende i sommerkjoler igen! :) 
Men gravid blev jeg altså - Og ud skulle baby. Jeg havde en fornemmelse af at jeg ville føde før tid, på trods af at alle jo ellers siger at førstegangsfødende skal forvente at gå over tid. 
En mandag morgen, 39+0 uger henne, skulle min kæreste på arbejde og jeg ved ikke hvorfor, men inden han tog afsted, fik jeg bedt ham om at ikke køre lange ture den dag.
Da han var gået, stod jeg op for at tisse.. Og ud løb en masse vand. Jeg troede måske at jeg ikke helt kunne styre min blære, men ringede alligevel til fødegangen og vi blev enige om at jeg skulle kigge ind. 
Jeg ringede til Alexander, der vist blev en smule forvirret, satte mig ind i bilen og kørte mod Riget. Her plaskede jeg jordemoderen til med fostervand og fik et par piller med hjem, der skulle sætte gang i mine veer, hvis de da ikke kom af sig selv. 
Jeg ringede igen til min kæreste og fortalte ham, at nu skulle vi altså være forældre og kørte hjem med sommerfugle i maven. Da min kæreste kom hjem, havde jeg stadig ikke fået veer og jeg mente derfor vi skulle tage en tur i Ikea - For vi manglede jo egentlig en lampe ved puslebordet! Ja, flot Nønne! :)
Vi tog heldigvis ikke afsted, men jeg tog istedet den første omgang piller imens Alexander hentede pizza og fandt naturdokumentar frem på netflix. Jeg ringede til min far og fortalte ham, at han altså blev morfar indenfor det næste døgns tid; Og jeg glemmer aldrig hans svar: "Jeg er ikke sikker på jeg har forstået det, så jeg kører lige på tanken og køber en fransk hotdog!"

Her sad vi så, sidste gang alene i vores hjem og spiste vores sidste måltid alene, så det sidste netflix alene - Indtil Alexander faldt i søvn.. Og jeg fik veer! Jubiii!! 
Jeg gik ud i badet og fik skrabet ben og armhuler.. Så jeg ikke kom usoigneret på hospitalet - Og så blev det ellers stille og roligt tid til at pakke os sammen og tage på hospitalet. 
Veerne blev hurtigt regelmæssige, men da vi kom havde jeg ikke åbnet mig særlig meget! Så vi skulle sætte os ned i cafeteriet og vente.. og vente.. og vente. 
Til sidst havde jeg brug for at ligge ned og vi gik tilbage til fødemodtagelsen. Her fik vi et 'vente-værelse' og jeg blev undersøgt og havde stadig ikke åbnet mig særlig meget - Så vi skulle blive her lidt... Og jeg skal love for at veerne tog til. De tog nemt 15min af gangen, med en lille bitte pause - Og så kom de igen. 
Min kæreste var en fantastisk fødselshjælper, der sørgede for at jeg trak vejret rigtigt og han forsøgte hele tiden at få lidt væske i mig. På et tidspunkt forsvandt jeg dog lidt væk i en ve, kastede op - Og omkring midnat fik vi endelig lov til at komme ind på en fødestue.. Nu var det snart, tænkte jeg - Men nej! :) 

Jeg fik lov at komme i badekar og lå længe her og hyggede mig med mine evige veer og min søde kæreste, der brusede mig på lænden og den helt fantastiske jordemoder, som jeg er evigt taknemmelig for at vi fik. Efter et par timer, kom jeg op - Fik en ve måler på og her kunne jordemoderen se, at mine veer var stort set konstante! Jeg havde fået akkupunktur, så hun anbefalede at jeg hyggede mig lidt med lattergassen, når det var nødvendigt. 

Jeg åbnede mig utrolig langsomt, på trods af at veerne var stort set konstante - Og midt om natten, blev der så tilkaldt en epidural-læge, da den søde jordemoder sagde til mig, at jeg var nødt til at få en pause fra mine veer, hvis jeg skulle have kræfter til at presse min datter ud. Stemningen på stuen var så rolig, så skøn og jeg nød virkelig at føde. For mig gjorde det ikke noget, at tiden gik - Jeg kunne godt have taget et par dage på det hyggelige værelse. Vi fik faktisk lidt søvn og fik lov til at være så alene som muligt på stuen.

Klokken 7 tirsdag morgen, 24 timer efter vandet var gået, kom en ny jordemoder til. Jeg var faktisk en smule ked af at, at sige farvel til hende den søde der havde fået os så roligt igennem natten, men hun blev heldigvis afløst af en ligeså sød jordemoder, der også helt forstod vores behov. Jordemorderen og lægerne var dog en smule bekymret for det langsomme tempo, da man jo helst skal være igang med at føde 24 timer efter at vandet er gået.. Og jeg stadig ikke havde en snert af presseveer. Der blev derfor sat ekstra overvågning på min datters hjerterytme. 

- Men, som den yoga baby hun selvfølgelig er, lå hun bare og hyggede sig uden stress og nød de sidste timer i mors mave. Hun havde ikke travlt!! Så snak om kejsersnit og sugekop blev heldigvis hurtigt kastet bort og vi fik lov at bruge al den tid vi skulle! :) Hun var stjernekigger

Jeg fik 3-4poser med ve-stimulerende drop, skruet godt op på max.. Og tirsdag eftermiddag skete der endelig noget. En følelse af at skulle lave en kææææmpe pølse, trængte sig på - Og så vidste jeg, at hun endelig var på vej ud til os! <3

Jeg stod, jeg lå på maven på en bold, jeg sad på en potte-lignede platisk ting og pressede og pressede og pressede. Jeg tror faktisk at vi fik prøvet, alt hvad der kunne prøves på fødestuen, så vi fik virkelig valuta for pengene - Og efter min skønne fødselshjælper/Alexander flere gange havde sagt, at nu kommer hun snart og jeg flere gange havde tænkt: "Næææeh, der går sikkert en masse timer endnu", gav jordemoderen pludselig min kæreste lov til at fortælle at nu kommer hovedet altså snart ud! 

Jeg var spændt og glad og gjorde alt hvad jeg kunne for at nyde det og trække vejret! Næste presse-ve kom, jeg pressede 3-4 gange her, alt imens jordemoderen gav min kæreste besked på at tage fat og trække - Og vupti, så stod han med vores datter i hænderne.. Og sekundet efter, lå en fedtet, blå lille smølf på mit bryst og begyndte at lede efter mad!! <3 
Pludselig var vi 3.. Min kæreste var blevet en far, der selv havde modtaget sin datter og jeg var blevet MOR! I samme sekund, forstod jeg meningen med livet!!

De næste par timer gik med at tude, korte visit fra bedsteforældre, glo lidt forvirret på hinanden, spise franskbrød og drikke te og slet ikke forstå, at det var vores datters fødselsdag og der derfor stod et flag på bakken med mad! 
Da tiden kom til, at vi skulle på barselhotel, ramte virkeligheden os... Baby skulle have tøj på og udenfor i kulde og autostol! Jeg tror vi gik 30 gange rundt om os selv, inden vi til sidst måtte dobbelttjekke med en sygeplejerske, om det nu kunne være rigtigt at baby og vi selv skulle i tøjet og afsted! 
Det var det mærkeligste og vildeste jeg nogensinde har prøvet og en kæmpe kontrast til fødslen og til at holde Luna i mine arme, som bare føltes så naturligt, så rigtigt, så bekendt!

Idag sidder der en lille trold, på skødet af mig og trykker med på computer tasterne. Hun kigger på mig med sine store øjne, der indeholder mere kærlighed end jeg troede var muligt og smilehuller der gør mig forelsket i hende - og hendes far - igen og igen og igen! Jeg har stadig ikke forstået hvordan vi blev de heldigste i hele verden, men jeg kan heller ikke huske, hvad livet var uden hende - Og jeg takker hende hver dag, for at hun valgte os!

Nogle gange, er de mindste ting, i virkeligheden de største <3 

Velkommen til verden Baby Luna. 


tirsdag den 24. februar 2015

Mit Danmark?

Jeg er ærlig talt ved at blive en smule flov over det vi kalder ' Danskhed'.

Vi kalder os selv for rummelige og fredelige. 
Vi siger vi har høje værdier og sætter en pris på landets sikkerhed.

Men, i virkeligheden er vi så bange for alt der er nyt og fremmede, med mindre det er nr 26 med ekstra ost hos den lokale pizzamand. 
Vi påråber os retten til ytringsfrihed og fred, men bruger den på at håne andre religioner, minoriteter, sexualiteter eller folk der opnår succes. 
- Hvor er det fredelige og rummelige lige i det?

Når Politet har dræbt en terrorist hylder vi dem, men når vi får en fartbøde eller politiet må bruge magt for at anholde "møgunger", der føler sig hævet over loven, så er vi de første til at råbe op om retfærdighed og politi-vold. 
Hvis I fulgte loven, var politet ikke nødt til at bryde den for alt opretholde orden!!
- Så vidt jeg ved, er det også ulovligt at skyde en mand. Så hvorfor må de ikke holde ulovligt, for at gøre deres arbejde eller tage fat i folk og tvinge dem i jorden hvis de modstrider sig en anholdelse?
Vores samfund er på mange måder, blevet pylret og vi er blevet alt for selvcentreret og tror hver i sær at verden drejer rundt om os. 

Jeg er flov over, at vi synes vi har så meget morale i forhold til "de fremmede", men i Danmark stortrives prostitution og datingsider for folk der søger en affære. Vi drikker meget mere alkohol end andre, vi kalder os et velfærds samfund men taber mange af de svage. Vi bander og joker med emner der er langt over grænsen i andre lande. 

Jeg kan ikke forstå, hvor vores rummelighed er blevet af?
Hvad med at lære af forskelligheden? Udvide din horisont? Åbne dig op for nye oplevelser? 
Hvorfor er 'Vores Gamle Danmark', den korrekte måde at gøre tingene på? 
Jeg ved ikke noget bedre end at lære af andre. Det kan være den hjemløse alkoholiker i bussen, der fortæller mig hans livshistorie eller det kan være kvinden i thai-butikken, der lærer mig hvordan jeg kan ændre min mad. 

Hvorfor skal vi alle tænke ens? Hvem er det lige der har opfundet den snæversynet facitliste af Danskhed? 
Had og frygt, stammer fra uvidenhed, Så jeg forstår virkelig ikke, at et så uddannet samfund, kan have en så uintelligent opfattelse af Mangfoldighed.
- Mmmm... Mangfoldighed. Smag lige på ordet! Det spænder en smule i kæberne, som et friskt syrligt bolche. 
.....Og det er lige præcis hvad vi danskere har brug for, Et friskt pust!
Vi mangler rummelighed. Vi mangler tolerance og empati. Og vi mangler at turde! Vi klinger fast i gamle traditioner, på trods af at de fleste af traditionerne er kristne men kirkerne står tomme. 
Vores samfund er historisk et at de nyere. Så hvem har bildt os ind, at det er den eneste måde?
Er vi virkelig så konfkliktsky at vi gemmer os bag grimme kommentarer på facebook og ikke tør skille os ud fra mængden?

Meget af det, vi kalder dansk stammer fra andre steder i verden.. Uden ris og karry, ville vi aldrig have opfundet boller i karry. Og hvad med konceptet Hygge? Det indenholder ofte kaffe, the eller varm kakao. Det er bestemt heller ikke dansk. Vores tøj er lavet af bomuld - og godt nok er jeg ikke landmand, men jeg mindes ikke at have set en bomuldsmark inden for landets grænser.
Vi har i forvejen integreret en stor del af verdens goder som danskhed, så hvorfor skal vi lukke øjnene nu?

Hvis vi ikke åbner øjnene - Og vigtigst af alt, åbner hjertet - for alt det smukke og positive verden har at byde på, ender vi med at sidde fast i vores ensporet udvikling. 



Så smil til din nabo - Lad være med at hade, hvad du ikke forstår - Hav empati og husk at vi alle er mennesker, der har lige præcis lige meget ret til at være på jorden
- Se det er Danskhed, der er til at være stolt af  <3 

lørdag den 13. september 2014

Livskvalitet

Jeg er simpelthen overrasket og en smule forbløffet - på den dårlige måde - over det kæmpe fokus, der er i medierne på livskvalitet, glæde og nydelse. Ikke fordi jeg ikke er enig i, at vores liv skal være fyldt med de ting.. Men fordi det er blevet nødvendigt at minde os om!

Det er skræmmende at mennesket har udråbt sig selv til det klogeste og mest veltilpasset 'dyr' på jorden, men vi er de eneste der ikke selv kan finde ud af at følge vores instinkter. Vi skal mindes om det i aviser og reklamer.

Rigtig mange mennesker lever for anerkendelse, i stedet for selverkendelse. Men hvornår er det blevet vigtigere at andre giver os et skulderklap, end at vi foretager os noget, der oprigtigt gør os glade?
Hvorfor arbejde 50 timer om ugen, hvis vi i virkeligheden er gladest når vi har fri?
Hvorfor træne og spise sundt dag efter dag for at MÅSKE leve et par år længere, hvis vi faktisk nyder en rolig aften med et glas vin og et par dejlige søde, bløde, solmodne jordbær med sprød chokoladeovertræk?

Rigtig mange mennesker tvinger sig selv til at gøre ting, for at leve længere og skabe et rigere liv.
- Men i virkeligheden tror jeg, at man dør tidligere og lever indholdsfattigt, hvis man ikke følger sine instinkter og sine lyster!

Jeg tror også på, at når man bruger hele livet på at gøre hvad andre mener man skal, har man sværere ved at nyde og sætte pris på følelsen. 
Det er derfor folk ikke bruger en kold øl, som nydelse på en sommerdag - men istedet drikker man hverdag. Mange mennesker kan slet ikke afskille ting som kaffe, cigaretter, kager og vin fra deres hverdag - I stedet for at bruge disse ting, til deres formål; Forkælelse og nydelse, bliver de brugt hver dag, flere gange om dagen.. Og det er sikkert vi fordi vi lever et liv, hvor vi glemmer at give os lov til at nyde, at vi har brug for afhængighed af de stimulanser!

Man skal ikke have en grund, en anledning eller en undskyldning for at gøre de ting man nyder allermest. Livet er anledning nok i sig selv, til at nyde hver eneste dag. 

Læg en hånd på dit hjerte - Forestil dig nu, at du ikke skulle tvinge dig selv på arbejde, at du ikke skal spise fedtfattigt mad, at du ikke skal overtale dig selv til den træning, der bare ikke gør godt for krop eller sind en dag..
Men forestil dig, at du skal gøre de ting der gør dig glad, lige nu og her!!
Du skal måske bruge en hel dag på at meditere - Måske du skal tage en ny uddannelse - Måske du skal have ekstra ost på din pizza - Lave god mad og nyde et glas vin med folk du holder af, uden en dårlig samvittighed der minder dig om at du skal tidligt op i morgen.. Eller måske du bare skal bruge lidt tid hver dag på at huske dit indre barn og grine så tårerne triller ned af kinderne på dig!

Husk at nyd - Husk at lev dit liv og dine lyster til det fuldeste!
Vi husker ikke de dage, vi gjorde hvad vi skulle - Men de gjorde, vi gjorde hvad vi ville <3 

onsdag den 22. januar 2014

Gå din vej.. Altså din egen vej!


Jeg er selv af den årgang, der er opvokset både med og uden internet. Jeg havde en barndom der var fuldstændig internet og mobil fri. Det betød at man selv huskede ting, at man læste i bøger og leksikon for at finde svar og man var nødt til at have mundtlig kontakt og mundtlige aftaler; For man kunne ikke bare sende en sms. 

Det betød også, at man fik en del færre indtryk fra den store verden - På godt og på ondt!
Da jeg var lille, 'vidste' jeg hurtigt hvordan mit liv skulle forme sig. Det havde jeg tidligt formuleret ud fra de få indtryk jeg havde. Jeg skulle være journalist - og være gift med børn når jeg var 25år.. 
- Åh, hvilke glansbillede tanker man havde som uskyldig barn <3
Men da jeg så blev lidt ældre og min fars firma fik internet, opdagede jeg noget helt nyt; Ofir chat!! :D Sikke mange mennesker og nye ting man pludselig kunne lære. Og pludselig fandt man søgemaskiner og hjemmesider - En hel verden af mange nye indtryk der pludselig dukkede op og skulle fordøjes!
Muligheder for at bo andre steder end Lolland, Andre steder end Danmark - og alle de sjove uddannelser og jobs der pludselig fandtes!
Nu kunne man også dyrke andet sport og andre hobbyer end håndbold i Hallen eller gå til frimærker på biblioteket - Det viste sig, at der faktisk fandtes maaaange ting ude i verden, jeg hellere ville, end at slå mig ned i et hus på Lolland med en mand, der sikkert havde kedet mig ihjel den gang. 

Jeg tror at mange mennesker, rammes af de her muligheder, der på mange måder er skønne og er med til at udvikle os og udvide vores horisont. Man bliver klogere på sig selv, jo mere man oplever - Men alle de muligheder, kan også gøre det svært at finde 'sin vej' igennem livet.

Det åbner for en verden af spørgsmål som; Findes der måske findes et bedre job?  En bedre bolig? Bedre mad? En bedre kæreste? 
- Og det gør det også sværere at fastlåse sig!

Jeg har altid været nysgerrig og spontan. Jeg er udadvendt og vil gerne opleve så meget så muligt, så jeg ikke sidder som gammel og tænker; 
"Hold kæft, hvorfor har jeg brugt hele mit liv på den sure stodder? Hvorfor fik jeg aldrig taget det dyk, det faldskærms spring? Eller hvorfor blev jeg på det job, hvor jeg ikke havde noget som helst fritid?"

Det betyder, at jeg i en alder af 27 år, har haft en masse spændende, krævende og udviklende jobs - Haft forskellige kærester, oplevet godt og ondt, handlet rigtigt og forkert og oplevet lande og kulturer som mange kun ser på billeder; Men det betyder også at jeg ikke har hverken børn eller kæreste i skrivende stund! Jeg er også tilbage til at bo til leje, i stedet for at eje. Dertil kommer, at der stadig findes et hav af jobs som jeg gerne vil prøve, et hav af lande jeg vil se og oplevelser jeg ikke vil sige nej til!

Dog vil jeg sige, at det har lært mig, at jeg ikke er blevet lykkeligere af at eje.. Tvært imod! Friheden ved ikke at være bundet, er ubeskrivelig. Og nogle gange er de få ting jeg ejer, mere en klods om benet end nøglen til et lykkeligt liv!
Et liv med information og penge, betyder at folks største problemer er om andre skriver ting til deres billeder på facebook, som de ikke vil høre - eller om de nu skal sige ja eller nej til deres barn der plager om endnu et nyt legetøj.. Er det virkelig alt det indhold der er i deres liv?! Samtidig kan man se børn i mindre velstillet lande, der er lykkelige ved at rende nøgne rundt på en strand og lege med en gammel bold.. 
- Hvis jeg kunne vælge om, ville jeg hellere rende på stranden og lege! <3


Mennesker er skabt med ben, fordi vi skal flytte os i livet - Var det meningen vi skulle blive på et sted, var vi skabt med rødder! 
Mine ben ved at min vej i livet ikke nødvendigvis ender blindt! Jeg har en umættelig lyst på at rejse og lære - og det hiver i mig, efter at flytte ud i verden, for at øge min viden og mine kundskaber. Men at eje ting, giver forpligtelser og udgifter, som ikke forsvinder ved at flytte. Og på den anden side, vil jeg jo også gerne stifte en familie med en mand der deler min livsglæde og min lyst til livet! 

Jeg synes ikke der er noget forkert i at slå sig ned - Men heller ikke noget forkert i at ville opleve mere!
I en verden, hvor vi konstant mødes at nye indtryk, kan det være svært at finde sin egen vej.

- Spørgsmålet er hvad der er rigtigt for en selv - Og hvordan man finder den vej?
En ting er helt sikkert; Man finder ikke ud af det, hvis man ikke prøver ;)

onsdag den 4. december 2013

La Douleur Exquise!

Efter en anonym læser, har kaldt skrevet at min blog minder hende lidt om Sex and the city, Og jeg selvfølgelig  blev meget stolt og har derfor valgt en overskrift dedikeret til mit favorit afsnit, La douleuer exquise!


Af en eller anden uforklarlig grund, tror jeg at vi mennesker er ret afhængige af at føle 'smerte'...
Smerte kan være rigtig mange ting; Nogle mennesker sulter sig selv, nogle cutter sig, Nogle tænder på vold, andre nægter at flytte sig fra en depressiv oplevelse - og nogen har svært ved et forhold hvor de ikke bliver såret.
Men uanset i hvilken form, så tror jeg at mennesker på en eller anden måde nyder smerten!

Jeg selv, kender godt følelsen - For mig er det nok det der med at falde for de forkerte mænd. Folk der kender mig, ved at jeg er en evige romantiker og en ægte optimist, så det undre mig faktisk.
Jeg har det med at falde de der mænd, der er rigtig meget på i starten; for ærligt, jeg elsker opmærksomheden - men når de har fået opmærksomheden, daler deres engagement for at vise deres interesse - og jeg hader at elske det, og elsker at hade det!
Jeg kender mit værd, Jeg ved at jeg er guld (og mere) værd. Så det er ikke fordi jeg har brug for et selvtillid boost! Jeg ved faktisk heller ikke om det er fordi deres opmærksomhed falder eller om det er fordi jeg bare mister interessen, når han ikke kalder mig smuk mere..

Jeg ved ikke om jeg vælger de forkerte mænd eller om det er fordi at jeg på en eller anden måde er afhængig af den der smerte, ved at faktisk være vild med en mand og kæmpe for en opmærksomhed man ikke får.  Jeg får temmlig meget opmærksomhed - Jeg ved ikke hvorfor, men alle omkring mig, lægger rmærke til hvor mange mænd der falder for mig - Men jeg ser det ikke altid.

Og derfor tænker jeg; Er det os der vælger de forkerte mænd? Vælger de os? Hvorfor falder vi altid for de mænd, der ikke er på - mens vi bare nøjes med at nyde opmærksomheden fra dem der er på?

Jeg er selv en meget ærlig og direkte person og vil derfor lave et løfte til mig selv idag, som I gerne må holde mig op på;
"Sig hvad du føler, Giv dem der viser oprigtig interesse en chance og drop dem der ikke kan tåle din oprigtighed!"


Det hele får mig til at spekulere; Hvorfor mister mænd interessen, når de får vores opmærksomhed?Skal man virkelig spille et spil, for at få et forhold til at fungere?

tirsdag den 5. november 2013

Vælger du den forkerte partner?



Jeg ved at en del singler, sidder med tanken: 
"Hvorfor holder mine forhold ikke? 
Hvorfor vælger jeg gang på gang den forkerte partner?"



- Men min overbevisning er at vores partnervalg ofte er et mønster.. Et mønster der bygger på vores barndom, vores tidligere erfaringer fra forhold og vores bevidste/ubevidste behov. 
Det betyder også, at på det givne tidspunkt du vælger din partner, er han/hun IKKE den forkerte for dig!

Hvis man kigger lidt dybere, vil ens partner ofte være en afspejling af de behov eller de drifter, du selv ønsker du havde, men ikke fører ud i livet. Det er de sårbarheder, du ikke ved du udstråler, som din partner fanger. 
Hvis du ofte er blevet såret og tænker at alle mænd er svin, Vil alle de mænd du tiltrækker højst sandsynligt være det. Hvis du er blevet voksen, lidt for tidligt og har nogle ungdoms 'horn', der ikke er løbet af dig, vil du sikkert ofte vælge en partner, der gør det muligt at være 'ung' igen. 
Hvis du er vandt til, fra din barndom at være lidt efterladt og har higet efter opmærksomhed fra en fraværende far, vil du sikkert også tit gå efter en partner, hvor du skal kæmpe for at for opmærksomhed - og har din mor været dominerende, vil du sikkert også vælge en pige der er det. 
Det er ikke sikkert, at det er ideelt i det lange løb - men på det givne tidspunkt, er det ideelt for de ubevidste mønstre du har. Det er lidt ligesom magneter; Modpolerne tiltrækkes!

Heldigvis kan man altid ændre sine ønsker, sine behov og sine mønstre.. Hvis man er bevidst om dem! Hvis du kigger tilbage på dine forliste forhold, vil du sikkert kunne beskrive, hvad det var din daværende partner, gav dig.. Måske det var drømmen om at blive voksen med villa, vovse og vovhund eller måske din partner gav dig et frirum, hvor du kunne gemme dig lidt væk fra hverdagens seriøsitet og lade ungdommen og uansvarlighed tage lidt over. Måske du fik den modstand, du troede der skulle til - Eller måske du kunne sno din partner om din lillefinger. 

Men et parforhold skal være lige dele Give and Take.. Man bliver hurtigt træt af at bestemme det hele, ligesom man hurtigt bliver brudt ned, af at blive snydt. Man glemmer sin seriøsitet, hvis alt omkring en er for uambitiøst - og du drukner i kedsomhed, hvis du ikke når at leve og mærket livet fuldt ud inden du slår dig ned.  

Det handler om, at vide hvad man ikke vil have, for at kunne sætte de helt rigtige ord og følelser på de ting man gerne vil have.. Og så skal man forstå og tro på, at man faktisk fortjener det!

Man er ikke selv ansvarlig for de påvirkninger, man har haft i sin opvækst 
- Men du er selv ansvarlig for at udvikle dig og skabe din egen lykke. 
Det er ikke noget man gør fra dag til dag - Det tager tid at finde ud af, hvad man faktisk vil have.. Og derefter tager det tid at forstå man fortjener det! 



Du ved selv hvad der er rigtigt for dig - Hvilke tomme pladser der er i dit puzzlespil; Så kunsten er nu at finde den prik der passer.. Ikke den der kan 'klippes' i kanterne og presses ned! 

- God jagt! <3




fredag den 4. oktober 2013

When good girls go bad?!

Man siger, at gode piger bliver slemme, når de slemme drenge ikke behandler dem ordenligt!
Men hvorfor er det at pæne og kloge piger altid falder for bad boys? 

Rigtig mange piger i min vennekreds er SMUKKE, kloge og dejlige piger. Piger som jeg synes er guld værd, Piger som enhver mand vil være heldig at få - Men ligesom jeg, bliver de også såret af mænd, der  ikke forstår at værdsætte hvad de har. 
Vi har det nok også med at falde for de fyre, der godt ved at de er pæne, dem med selvtillid og ofte er fremme i skoene. Men vi er selv en flok selvstændige piger, der ikke forsvinder i mængden; Så en lille stille mand ville hurtigt blive kørt over. 
Vi kender vores værd, har styr på vores shit og derfor vil man naturligvis gerne have en partner, der matcher. En man er tiltrukket af og en der kan give vores store ego'er lidt modspil. 
- Men den type fyre, på trods af et godt udseende, er ofte de der player typer.. Fyre der virker selvsikre, ved hvad de skal sige for at få damerne til at falde, men som inderst inde har en eller anden usikkerhed og derfor skal have bekræftelse gang på gang. I ved, den type fyre der ender som evig ung karl og pludselig dukker op på TV2, hvor de største ting i hans ensomme liv er hans biler, job og hans hund.
Vi damer vil også gerne bekræftes; Aller helst af vores mand! 
Men ofte er det nok for os, at der bliver fløjtet når vi går på gaden eller vores bil bliver stoppet af en flok fyre, der bare lige ville ønske god weekend og fortælle at man er; 'fucking lækker'!
Det kan snildt rede ens dag.. Man har fået appetit ude og går hjem og bruger selvtilliden på at spise manden! ;)
Det er bare som om, bad boys ikke har fanget den vinkel.. Jeg tror det er fordi de bruger alt deres tid foran spejlet, i træningscentret, på facebook og hos tatovøren, at de er så vilde med take away/eat out mad. :-P

Det er når man tager den skridtet videre - Når man gør noget, man ikke vil have bliver opdaget, Det er der man ofte allerede er gået for langt.. Og det kan starte så uskyldigt som prik på fjæsbogen.
Mænd der er utro, har ofte deres telefoner liggende med skærmen nedad - De har kammerater der altid er klar med en god undskyldning og de har det med at fortælle deres løgne i detaljer! 
- Og vi ved allesammen godt hvor dårlige mænd er til at huske detaljer ;)
Det sjove er, at de ofte tror at vi ikke ved det; Men kvinder ved mere end bad boys tror.
Mit udgangspunkt er at spørge lidt ind; Og så tjekke hans mimik når han fortæller mig løgnen.. Så kan jeg nemlig spotte den næste gang, jeg ikke vidste han løg på forhånd!

Der er tusindevis af mænd derude, der gerne ville give en kvinde al den opmærksomhed og troskab hun fortjener - Så hvorfor værdsætter bad boy'en hende ikke? Det eneste mænd får ud af, at behandle kvinder dårligt, er en bad girl; en udspekuleret satan, der gør hvad hun kan, for at få ham ned med nakken - Og ofte er det så nemt som at knalde med hans bedste ven!


Bad boys siger deres damer bliver tørre og de derfor har brug for mere action!
De har en eller anden ide om, at græsset er grønnere på den anden side... Men realiteten er, at græsset er grønnest der hvor man vander!! 
- Så kære bad boy.. Voks fra bad boy til voksen mand og VAND DIN EGEN DAME, ISTEDET FOR AT VANDE ANDRE! 

onsdag den 31. juli 2013

Baby, er du ensom?

At være ensom er en meget underlig følelse, jeg ikke har haft før - Ikke før under en 3 uger lang familieferie. 

Det er en underlig fornemmelse, for jeg nyder mit eget selskab og har aldrig følt mig ensom når jeg er alene - Heller ikke selvom jeg store dele af mit liv har boet alene, har fået mit hjerte knust og ej heller når jeg står alene midt i en kæmpe storby i udlandet og ikke kender et eneste menneske.
Men 3 uger tæt sammen med min nærmeste familie gjorde dét...

Det lyder underligt i mine egne ører, men ensomhed har ikke noget at gøre med at være alene - Men at få afvide af ens nærmeste kan tvivle på ens hensigter, at de forventer der er en slags hieraki og ikke en fælles respekt, giver mig en følelse af at man ikke hører til. Los Angeles er nok en af de største byer, jeg nogensinde har været i, men alligevel følte jeg mig fanget og klaustrofobisk; Og jeg ville mest af alt bare væk eller være alene! 
For mig handler respekt ikke om penge, alder og holdninger; Men om accept, tillid og værdier.
Jeg har selv været fordomsfuld da jeg var yngre  og haft nogle stærke holdninger; men jeg har arbejdet rigtig meget med mig selv og mener 110% at jeg er endt et sted, hvor jeg accepterer og respekterer alle mennesker uanset tro, hudfarve og livsstil; tiggeren på gaden, den snobbede tjener og den sure tykke bistandsklient med 10 børn. Jeg blander mig ikke i hvordan andre skal leve, spise, arbejde, sove, klæde sig, hvordan de opdrager deres børn eller hvorfor de handler anderledes end mig - Så når folk, blander sig i mit liv eller fortæller, at de mener jeg dømmer dem, bliver jeg uforstående. Jeg håber at andre mennesker ville blive mere afslappet, lige trække vejret og tælle til 10 for at opdage hvad der sker omkring dem, inden de begynder at brokke sig.. 
Og jeg forstår ikke at ens egen famile, kan tro at jeg ville dømme dem og jeg forstår ikke at de dømmer mig! 
Det fik mig til at indse, hvor meget jeg savnede mine venner, eller rettere min selvvalgte familie der hjemme, der accepterer mig for alle mine værdier og handlinger! <3

Jeg elsker min familie for alle deres skævheder, deres skøre indfald og deres meget forskellige holdninger og personligheder! Jeg ville dø for min familie og jeg har dem ALLE forevigt i en "La Familia" tatovering på min krop og jeg vil forsvarer dem og gøre alt for dem til hver en tid! Men lige så meget som jeg elsker dem, lige så meget kan de sårer mere end de ved. 

For mig er lykke, at gøre lige nøjagtigt det der gør DIG glad; Ligegyldigt om jeg forstår det eller ej - Om det er at jagte penge og succes, at bo i en husbåd og aldrig arbejde, hoppe nøgen rundt i gaderne eller om du er glad for dit job som flaskedreng i Netto og nyder at bruge din fritid på at spille computer er ligegyldigt; Så længe du er glad og tilfreds og så længe du møder andre mennesker med samme glæde og accept! 

De få ting jeg stejler over, at folk med en negativ indstilling og folk der dvæler i utilfredshed - Folk der blander sig i andres liv og har den tilgang at andre vil dem ondt.
Jeg selv tror på det bedste i alle mennesker, jeg accepterer at verden ikke går efter mit hoved og jeg gør hvad jeg kan få at andre føler sig tilfredse, så længe de ikke går på kompromis med mine grænser!
Min tilgang til andre er åben og positiv - selvom folk har såret mig, kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har tænkt eller snakket ondt om andre! Jeg siger min mening, hvis jeg føler det passende eller hvis jeg føler at folk jeg holder af kan udvikle sig eller give slip på negativitet; Men det er altid sagt med kærlighed..







Ensomhed kan komme, når man mindst forventer det - Så lad aldrig et andet menneske, uanset hvor meget du elsker det, overskride dine grænser! Og tro på det bedste i en enhver person og situation du møder på din vej <3

onsdag den 29. maj 2013

Det der med at flytte...

.. En tredjedel af mit liv, er levet på den fantastiske Ø, Amager. 

Da jeg for 7-8 år siden besluttede at flytte fra Lolland, fik jeg en midlertidig lejlighed på Amager. Jeg var fast besluttet på, at jeg skulle finde noget andet hurtigst muligt; 'Jeg skulle ihvertfald IKKE bo på Amager'!! 
- Men en dag tog den næste, Jeg faldt for Ama'r og pludselig havde jeg fået et liv og en skøn hverdag på øen. Derfor købte jeg en lejlighed og var så heldig at have en masse venner og veninder lige i nærheden af mig.  Tiden her har budt på et liv levet fuldt ud! Kærlighed, karriere, op- og nedture, vilde byture, spontane ideer og mennesker der ikke kan findes nogen andre steder - Og alt hvad det har gjort mig til, tager jeg med mig i graven!
Jeg har brugt mine omgivelser flittigt, jeg har haft nogle helt igennem fantastiske år på øen og mødt nogle mennesker, og Divas, jeg aldrig vil være for uden. <3

For et par måneder siden, besluttede jeg at jeg skulle flytte. Det var bare tid at åbne et nyt kapitel - At det pludselig tog fart, havde jeg ikke helt set komme.. Så nu sidder jeg i mit flytterod og er egentlig klar til at sige farvel til mit hjem og lejlighed.. Men jeg var slet ikke forberedt på hvor meget mine omgivelser betyder for mig. 
Tanken om, at jeg idag har gået min sidste tur på Amagerbrogade og at mine piger fra nu af er langt væk, har ramt mig noget hårdere end jeg havde forventet. 
Ikke flere spontane aftensmad tosserier, ikke flere gåture ned af gaden og kigge på bøffer - Farvel til grill i gården og nætter hvor McD blir væltet.. Ikke flere morgenture på Amager strand eller indkøb hos min grønthandler eller halal slagter. Jeg vågner for sidste gang i morgen, til lyden af mine fugle og synet af den farve solopgangen har her i mit kvarter. Jeg tuede i noget nær en halv time, fordi jeg i aften for sidste gang sagde farvel og lukkede døren da min elskede veninde gik.. Og selv det at jeg har vasket tøj for sidste gang, kan gøre mig sentimental!
Hvem skal nu underholde gutterne i 7-Eleven? Hvem skal skrige på cykelstien? Hvem skal underholde buschaufførerne i 5A? Og hvem skal kravle ind i små legehuse midt på gaden? 

Jeg ved godt, at når man lukker et vindue, er der et nyt vindue der åbner og jeg ser frem til nye spændende tider. 
Men Ama'r har taget mit hjerte med storm, Der flyder Ø-boer Amagerblod rundt i mine årer og jeg kommer til at savne mine piger og øen uendeligt!

Jeg ser frem til nye fantastiske oplevelser og at gensynet med mennesker jeg har savnet, Men uanset hvad folk siger; så er græsset bare grønnere på Øen!! ;) <3



torsdag den 23. maj 2013

Har du Damp???

Jeg bliver ofte mødt af det spørgsmål! Det tror jeg nu ikke selv, at jeg har..
Jeg er bare en dem der levet livet fuldt ud hvert sekund!!
- "Always living life in the fast lane" ;)











Jeg tænker tusind tanker, Jeg bevæger mig rigtig meget når jeg taler, Jeg får tit den gode ide at gå hjem for at brænde krudt af, jeg tænker og taler hurtigt, jeg afbryder hvis folk er langsomme eller kedelige og jeg skal helst have musik og/eller tv i baggrunden når jeg arbejder, læser og koncentrerer mig.. Ellers snakker jeg bare højt med mig selv, tænker for mange tanker og bliver distraheret.
Jeg piller ved ting, når folk snakker til mig - Ikke fordi de keder mig, men ofte fordi jeg læser mange mennesker rigtig godt, så jeg ved allerede hvad det er de er ved at sige - og for at holde fokus på dem, er jeg nødt til at lave lidt hjerneaktivitet på en anden måde. 
Jeg læser/lærer/arbejder bedst med lidt larm i baggrunden, sidde tilbagelænet i sofaen med fødderne op - "Pludselig mens jeg skriver, går det op for mig, at jeg altid i folkeskolen brugte en stol under mine ben, tegnede, snakkede, lavede lektier forud og sendte breve rundt.. Og alligevel kunne jeg høre efter og svare på alle deres spørgsmål!"
Hvis solen skinner er jeg meget værre!!! ;) Tidligt op, hopper og danser rundt. Jeg hader tanken om at spilde en dag med solskin.. Men hvorfor skal livsglæde sammenlignes med ADHD?

Jeg har en vild fantasi - Da jeg var lille, havde jeg en papkasse der kunne ALT! Den kunne flyve, dykke, lave microovns mad og der var også sodavandsmaskine i den.. Jeg kunne også hoppe rundt på hus-tage og lege powerrangers med drengene i timevis - Og ellers stod den på Barbie-verden i HELE haven og HELE huset. Alt blev bygget op til min egen lille fantasi verden.. :)
- Det kan jeg ikke mere, så nu bruger jeg min fantasi på at skrive tekster, rime og snakke sort, opfinde nye projekter, se rutiner anderledes, drømme og læse menneskers adfærd. 
Jeg keder mig nemt og har brug for udfordringer; Både intelligente udfordringer men også aktive udfordringer. Jeg har det ambivalent med rutiner; Mine morgener er ret rutinepræget og det passer mig rigtig godt - Men mit arbejde og fritid skal byde på forandring og spontanitet for at holde mig interesset.
Tid er desværre det eneste, man ikke kan købe for penge - Det er ellers det eneste jeg er fattig på ;)



Da jeg var ung betød alt den energi at jeg både kunne få gode karakterer i skolen, have et job og tjene masser af penge, træne en masse og desværre lave en hel del ballade. Det betyder også at jeg har rigtig svært ved at sove.. Jeg er altid den sidste der går i seng; Desværre også den første der står op - Og så må man jo lave lidt ekstra larm for at vække andre, så man ikke keder sig. Det "farlige" ved det er, at jeg skal være rigtig forsigtig med ting der virker beroligende, som sovemedicin, stærke antihistaminer og lign - Fordi det giver en ubeskrivelig ro i mit hoved og mine tankestrøm bliver lidt mindre og mere konkret. Jeg kan huske da, jeg skulle opereres og skulle i narkose - De der sekunder inden man falder hen, de var som en frihed uden lige, som om tiden stod stille  - Tænk hvis man kunne det hver aften.. Jeg lå helt stille med kun en eneste, fuldstændig fantastisk tanke i hovedet!! <3



Jeg er aldrig blevet undersøgt for ADHD og jeg synes egentlig heller ikke, at jeg har behov for det.
Mit energiniveau er ikke et problem i min hverdag.. Tværtimod ser jeg det som en kæmpe fordel at jeg er energisk, impulsiv og fuld af tanker og ideer.
Hvad skal jeg i øvrigt bruge en diagnose til? Min hverdag fungere fint, jeg kan arbejde uafbrudt på projekter der interesserer mig og jeg er hamrende intelligent. Jeg ser det som en gode at have en grænseløs fantasi, mål der hele tiden flytter sig, talestrømme der trods alt er sande, jeg lever efter mine impulser og gør de ting der gør mig glad, Jeg får aldrig nok og tager alt ind som livet byder på.. 



..Jeg når mine mål uden at hvile på laurbærbladende, uden at stoppe og og blive overhalet  - For inden jeg ser mig om, fylder mine tanker bare hovedet med nye ambitioner, nye mål og nye drømme!

mandag den 8. april 2013

Hej Buddha og lykke!

De seneste år, er jeg begyndt at leve mere og mere buddhistisk - Og det handler jo i bund og grund om at tage ansvar for sit eget liv og selv finde ens lykke. At omgive sig med situationer og mennesker, der gør en glad, i stedet for at gøre hvad alle andre forventer af en.



Når jeg er i tvivl om noget, spørger jeg mig selv: Vil det gøre mig lykkelig?
Hvis svaret ikke er ja, giver jeg slip!!
Og jeg tror ikke man kan blive lykkelig før man lærer at giver slip; Før man lærer at man ikke ejer andet end sig selv.. Man kan jo også kun miste noget, man prøver at eje!! 
Jeg ejer ikke mine veninder eller venner, en kollega eller chef, en tilfældig forbipasserende, en kæreste, min familie; Så jeg lader dem handle som de vil - Og kan jeg ikke acceptere dem eller deres handlinger, giver jeg slip! 


For mig har det været en utrolig lettelse - Jeg har bestemt aldrig været gladere!!
Jeg følger mit hjerte og lever meget fra dag til dag. Jeg har accepteret, at det eneste jeg kan styre, er mine egne handlinger og jeg prøver derfor også på, at ikke lade andres handlinger påvirke mig.
Især det med andre mennesker, er et element der fylder rigtig meget i mange andres bevidsthed og er ofte grunden til at folk ikke er lykkelige eller spekulerer for meget.
Man kan ikke forvente at andre gør som man vil eller at alle handler i god tro. Du kan heller ikke forvente en forklaring på alt eller forvente at folk forstår dig.
- Men du kan tage den beslutning, at lade det ligge og lade dem leve deres liv, hvis det ikke bidrager med noget positivt til dit liv!!

Jeg ville somme tider ønske at mine omgivelser, kunne opleve hvor befriende det er at være ærlig overfor sig selv.

Jeg er rigtig god til at afslutte en forbindelse til et andet menneske uden at hænge fast; Når jeg først har fundet ud af at vedkommende ikke bidrager med noget positivt, er jeg ret afklaret med at vedkommende ikke skal være i mit liv mere. Jeg analyserer ikke situationen længe efter eller forventer en afklaring fra vedkommende.
Jeg er også ret bevidst om, at min oplevelse af et andet menneske, udelukkende bør være sammenfattet af mine egne erfaringer; At jeg ikke skal lade andres negativitet påvirke min mening, at jeg heller ikke kan lade andres menneskers opførsel påvirke min opførsel - Og at andre ikke får lov at ødelægge mit billede eller min opfattelse af et menneske eller en oplevelse! 



Det giver dog også nogle komplikationer; Det er bestemt ikke alle, der ikke forstår at jeg ikke svarer på sms'er, opkald eller mails med det samme, Ikke alle forstår at jeg ikke stadig rejser land og rige rundt til alle de invitationer jeg får og at jeg ofte først beslutter mig i sidste øjeblik.
- Det er jo ikke fordi jeg ikke gerne vil det hele, Det vil jeg gerne! Det er IKKE noget personligt og folk skal ikke føle at jeg fravælger DEM. Det gør jeg ikke; Jeg vælger bare at gøre mig selv glad!



Der hvor jeg også synes det er lidt svært, er i forhold til de her "spilleregler" der er mellem mennesker.. 
Hvornår må man sige sin mening? Hvornår må man ikke? Og hvorfor fortæller, man ikke bare hvad man føler? Hvor længe skal man vente med at sende en sms til ham eller hende den søde, som man egentlig bare har lyst til at snakke med hele tiden? Hvornår må man fortælle at man holder af folk? Og er det ikke altid okey at sige fra?
   Jeg er rigtig god til at flirte, være på og vinde folk med et smil eller en flabet kommentar - Men jeg er  dårlig, til at ikke sige min mening og ikke sige hvad jeg føler.. Og endnu dårligere til at forstå, hvorfor andre ikke også siger hvad de føler. Jeg vil gerne have tingene på det rene.. Altid have sandheder og fakta på forhånd; Så bliver man heller ikke skuffet over hinanden.
Jeg tror, at det til tider skræmmer folk, at jeg er god til at fortælle eller vise hvis jeg holder af dem. Jeg er meget kærlig og har brug for at udtrykke min omsorg med kærtegn. Jeg elsker at give kys og kram og sender masser af '<3' i mine sms'er. - Jeg har førhen følt at jeg ikke fik nok igen af andre, hvis de ikke gjorde det samme.. Men nu har jeg i stedet lært at sætte pris på, når det sker! :) 
- Igen; Jeg kan ikke forvente at andre tænker/handler/føler/reagerer som mig.. Eller at de har overskuddet! Men hvor er det bare LÆKKERT når det så sker at man får et uventet opkald, et kram eller smil eller en sms fra en man tænker på!


Jeg håber at flere mennesker en dag lærer at trække stikket i tide, Sige hvad de føler.. eller ikke føler, Leve et frit liv uden at skulle "Eje" andre og uden stræben på at skulle analysere alt og alle. At tage tiden til sig selv og gøre hvad man føler for. Det gavner i sidste ende alle - For jeg selv er 1000 gange sjovere, når jeg gør hvad jeg vil og ikke hvad der forventes! 
-Derfor elsker jeg også bare at omgive mig med mennesker, der er ærlige om umiddelbare!! Ligesom børn! Man ved hvad de mener, de udtrykker deres glæde og vrede.. Og de sætter pris på de små oplevelser!
Og det er egentlig også min ambition at leve lidt lige så lykkeligt og frit, som man gjorde som barn!


Så glem spillereglerne, sig hvad du føler, send bare den sms afsted som du sikkert har gået og fumlet med hele dagen hvis du tænker på nogen, fortæl hvis det er for meget, sig nej til invitationen hvis du ikke har lyst at komme, husk at nyd andres glæde og succes, sæt dine nærmeste fri, forvent ikke at andre handler som du ønsker og giv slip på alt der ikke gør dig lykkelig! 


<3 NAMASTE og masser af kys og kærlighed <3




onsdag den 27. marts 2013

Hukommelse er ikke altid billeder..

Jeg har altid været en af de der slags mennesker, der føler mere end jeg tænker!

Så for mig er hukommelse mere mavefornemmelser, minder om dufte, smage og lyde og indtryk..
- Eller, det er ihvertfald det første lag af min hukommelse. Det er førstehåndsindtrykket og det er ofte det jeg hiver frem, når jeg skal huske! Jeg har også en rimelig fotografisk hukommelse, når det kommer til at finde vej eller huske tal og tekster og sådan.


Jeg husker mennesker på den følelse de gav mig i kroppen, Jeg husker steder på hvordan de duftede og jeg husker situationer ved at tænke på den mavefornemmelse de gav mig.



Hvis jeg møder et nyt mennesker, der på en eller anden måde rører mig dybt - og især hvis jeg bliver forelsket eller betaget - kan jeg ikke huske vedkommende på deres udseende. Jeg kan huske deres duft, lyden af deres stemme, deres påklædning, alle de ord de sagde, jeg kan huske hvordan det føltes når de kiggede på mig og jeg kan mærke varmen fra deres hånd, der hvor de har rørt mig.. Men jeg kan ikke beskrive deres ansigt, før jeg har set dem igen.

Jeg kan også huske nye mennesker, for det modsatte; nemlig et dårligt førstehåndsindtryk. Jeg husker dem for at 'tricke' en mistillid og en afstand og denne mavefornemmelse holder stort set altid stik! Jeg er dog ikke et menneske, der dømmer - Så ofte vil jeg lade tvivlen komme folk tilgode; men tager ofte mig selv i at sige: "Hvis du nu bare havde fulgt din mavefornemmelse.."

Jeg kan også huske folk, på en sætning de plejer at sige eller mad eller drikke, de plejer at spise - Og det betyder at synet eller smagen af nogle fødevarer, kan kalde en fuldstændig vanvittig hukommelse frem hos mig, Det samme gør sig gældende for udtryk, sætninger og humor. Alt efter mindet om personen, kan det betyde at jeg bliver overlykkelig og overgearet eller jeg kan blive virkelig ked af det og kan mærke skuffelsen ramme som en bølge, der slår mig omkuld.


Hvis jeg er et nyt sted, især på ferie, husker jeg lydene, indtrykkende og duftene. Jeg husker mavefornemmelsen, når man vågner første dag i hotellets seng, fuld af forventning, oplevelserne og jeg husker smagen af det mad jeg spiste. Uden egentlig at kunne huske præcis hvordan der så ud, kan jeg alligevel drømme mig tilbage. Det betyder at ferier, der ligger rigtig mange år tilbage, ligger printet ind i min hukommelse..
Dyr har altid gjort mig glad, så lyden af fårekyllinger en varm sommernat er noget af det bedste ferieminde jeg har. En anden barndomsferie husker jeg særligt for en frø, jeg fandt i hotellets pool en aften; Det var midt i aftensmaden og midt i hotellets aftenunderholdning; Frøen har gjort større indtryk på mig, end den tarvelige spaghetti bolognese og det fjollede show.


Det at føle så meget, betyder også at musik er en vigtig del af min hverdag.
Jeg hører musik hver evig eneste dag - Og jeg gør det fordi, det giver mig indtryk, input, energi og følelser. Nogle sange kan fremkalde hjertesorger, andre kan fremkalde energi og glæde mens andre kan fremkalde smukke minder eller inspirere til handlinger.
Især det her med minder, er en af grundende til at musik betyder SÅ meget for mig..
Noget musik kan bringe mig tilbage til min barndom, til de aftener hvor min far og jeg sad i vores grimme papegøjefarvede møbler og hyggede os med musik. Det varmer! <3
Andet musik kan gøre mig helt ekstatisk; Jeg bliver så fyldt med energi at selvom jeg er alene i min stue, er jeg nødt til hoppe og danse rundt, Mens andre sange kan bringe mindet om hjertesorger frem - Og nogle sange, som egentlig er mine yndlings, kan jeg ikke lytte til, fordi det gør for ondt..


Uden tvivl er jeg et meget følsomt og nærværende menneske, hvilket nok kommer bag på mange.. For jeg også oplevet en masse ting, der gør at jeg kan fremstå kold. Jeg har ingen facade eller falsk opførsel; Mit liv har gjort mig til en selvsikker og frembrusende kvinde..
Men det betyder ikke, at alt jeg oplever og alle jeg møder, ikke gør indtryk på mig. Tværtimod; Jeg FØLER alt jeg oplever dybt inden i! Det er på mange måder en stærk form for hukommelse og det gør mig både stærk og sårbar!
Jeg er 110% tilstede når jeg er sammen med folk - Jeg kan dog nogengange føle så meget, at jeg glemmer at lytte.
Jeg er også 110% tilstede når jeg oplever nye ting og nye steder! Jeg tror at mange kunne lære lidt af, at en oplevelse ikke nødvendigvis er 'selve oplevelsen', men det er følelsen, indtrykkende og de smil man ser hos folk man holder af!

Jeg elsker at jeg lukke øjnene og være tilbage på et bestemt sted eller fornemme en speciel person. Det giver mig en helt unik mulighed,  for at få alle oplevelser tilbage - De gode stunder der giver et kæmpe smil på læben.. Men også de dårlige, der kan slå alt luften ud af mig!


    Persiguiendo sueños y mariposas 

tirsdag den 19. marts 2013

En lille bitte smule OCD..?!

Det er efterhånden begyndt at gå op for mig, at jeg har en smule OCD. Det er ikke noget, der på nogen måde påvirker min hverdag negativt - Faktisk tror jeg nærmere, at min hverdag påvirker min OCD. Med det mener jeg, at hvis min hverdag er rolig og jeg har styr på alt der sker, lægger jeg som sådan ikke mærke til det. Men når der sker en masse og min hverdag er lidt usikker, så er jeg ret slem..

Det er virkelig gået op for mig idag, Fordi jeg er løbet tør for håndsprit og derfor vasker hænder hele tiden.. PANIK! :)
- Jeg har udsigt til en fremtid, hvor jeg faktisk ikke helt har styr på hvad der skal ske. For en måned siden, troede jeg at jeg havde en mand der holdt af mig, at jeg skulle bo i min lejlighed og arbejde i min egen virksomhed.. Men virkeligheden er nu den, at jeg er single, Jeg har lige sat min lejlighed til salg og så leder jeg efter ny bolig og en fast ansættelse.. 
Det betyder virkelig, at jeg får et ekstremt behov, for at kontrollere de ting jeg kan!

Min OCD viser sig altså ved, at jeg spritter mine hænder rigtig meget af, Jeg farveopdeler og tæller min mad (der skal jo være lige mange broccoli stykker og bønner.. ha ha), Jeg får rengøringsflip på specifikke områder/krummer/nullermænd, Jeg gør nogle ting flere gange, for at være sikker, tror jeg.. Et eksempel kan være, at når jeg sletter ram på min mobil, gør jeg det 3 gange i træk - Eller jeg tjekker 3 gange om vandet er koldt, inden jeg fylder mit glas! 

For mig er ingen af tingene et problem - Og det er heller ikke noget jeg selv har set som underligt. Det der med at farveopdele min mad, har jeg gjort så længe jeg kan huske. Da jeg var lille og fik slik, delte jeg det op i farver/smag og lagde det i rækkefølge med ligemange af hver.. Jeg talte dem også; Jeg kan især huske de små rør med M&M's minis. Der skulle være 100 i; Og det var der aldrig! 
Jeg gør der stadig - Hvis min mad har farver, skal der være lige mange af hver farve og jeg lægger dem i rækkefølge og spiser dem i den rækkefølge - Som med peberfrugterne her: 


Egentlig kan jeg ikke forstå, hvis I andre ikke gør det??!!

Jeg er egentlig først blevet opmærksom på det, efter jeg er blevet ældre og folk er begyndt at kommentere på det. Jeg har en veninde der griner af mig, fordi jeg ALTID spritter bordet af lige efter vi har spist - Eller endnu værre, Jeg gør rent på stuebordet IMENS vi sidder med snacks, fordi der er nogle krummer der ødelægger min koncentration! 

Som sagt, Ingen af de sjove vaner jeg har, er generende for min hverdag. Jeg tager dog nogengange mig i selv og kan ikke andet end at grine lidt af mig selv.. 

Jeg ved ikke hvordan man laver om de vaner - Og jeg er egentlig også ligeglad.. ;) 

søndag den 17. marts 2013

Dust yourself off and try again..

Vi har nok alle prøvet et nederlag; Dér er vi alle meget ens - Forskellen er hvordan vi tackler modstanden!

Jeg er, som så mange andre, blevet såret. Jeg har givet min tillid til et andet mennesker, der valgte at misbruge den på det groveste. Jeg følte mig til grin, misbrugt og virkelig naiv og fuldstændig uforstående over for situationen.
Men bedst som jeg dvalede i nedturen og fortalte mig selv at jeg ikke skal lukke folk ind, fandt jeg mig selv i en situation hvor jeg skulle tage et valg; 
Enten kan jeg lade et andet menneskes dårlige behandling påvirke min fremtidige indstilling til nye mennsker..
Eller; Jeg kan rejse mig op, børste støvet af og prøve igen - Og det var lige præcis hvad jeg valgte at gøre! 

Uden tvivl var det noget af at sats og en chance at tage, men jeg besluttede at fordi et menneske har gjort mig ondt, må jeg ikke tage de dårlige oplevelser med videre.. Man skal brænde nallerne og såres før man lærer at sætte pris på guld! 
At tage den chance betød at jeg fik en helt fantastisk oplevelse af et ærligt og nærværende menneske, med rigtig mange skønne værdier at byde på. Et menneske, som viste sig at være lige præcis dét jeg havde brug for at møde, selvom det på alle måder var det jeg havde forventet mindst! :)

Det betød at jeg genfandt min positive indstilling til tingene, at jeg huskede at alt sker for en årsag og at enhvert menneske jeg møder på min vej, om de vil mig det bedste eller værste, er med til at gøre mig til det menneske jeg er idag! <3



Min pointe er derfor, at man skal huske at tackle de udfordringer og nederlag vi møder, med samme indstilling til livet som vi havde, inden vi blev såret. Dét glade væsen vi var, inden vi mødte modstand, er stadig derinde og venter bare på at komme ud og møde livet - Og den bedste hævn, er at leve endnu bedre, endnu stærkere uden de negative mennesker i dit liv.. 

lørdag den 9. februar 2013

Truth be told..


... Jeg er træt af mennesker, der lyver!



Jeg ved godt at mange mennesker lyver for at beskytte sig selv eller for, måske, lyver de for at beskytte mig. Men ærlig talt; Jeg vil hellere tage konsekvenserne af sandheden. 

Det er en møg egoistisk handling at lyve og jeg er ikke i tvivl om, at de fleste gør det for deres egen skyld.. For at gøre livet nemmere for sig selv, for at få hvad de vil have eller for at ødelægge det for andre! :(

Jeg kunne ALDRIG finde på at dømme et andet menneske, dets valg eller handlinger - Så længe det er gjort sandfærdigt! 
Jeg kunne heller aldrig finde på at blive sur på et andet menneske, der fortæller mig en sandhed der kan gøre ondt eller ligefrem ødelægge noget for mig..

- Tvært imod nærer jeg Dyb Respekt for sandfærdige mennesker!
Men jeg har til gengæld heller ikke meget tilovers for folk der lyver!!





Jeg er selv et ærligt menneske - Så den største kvalitet i et andet menneske, er for mig også sandfærdighed. Det have "nosser" nok til at stå ved sine meninger og sine handlinger - Det er virkelig det eneste der betyder noget!
Dermed ikke sagt, at man Altid skal ytre sin mening; Der er ingen grund til at såre folk, bare for at gøre det. Men hvis dine handlinger har konsekvenser for andres menneskers liv, har de ret til at vide det!!


Jeg kommer heller aldrig til at forstå, hvorfor man lyver.. Det er vel en intention om at gøre tingene nemmere?! Men bliver de nemmere for nogen af parterne? 
Løgneren skal selv huske på sine historier og gå med det her på samvittigheden - Og den man lyver for, har enten en uro i kroppen fordi man ved tingene ikke stemmer overens eller også sætter man et andet menneske i en uægte situation og lader dem leve på løgn.. Og det gør det ikke nemmere for vedkommende, at tage en reel og personlig beslutning! 
En sandhed sårer måske, men tiden heler såret og man bliver hel igen.. En løgn vil efterlade et ar i hjertet for evigt!


Og jo flere løgnere vi møder, jo mere bliver vi tilbøjelige til at Tro på vores tvivl og tvivle på vores tro!
.. Hvilket egentlig er dybt skræmmende, for jeg vil hellere stole på folk og lade tvivlen komme dem tilgode end at være mistroisk!


Jeg har selv den opfattelse, at jeg er et rimelig fair menneske.. Der skal virkelig meget til, før jeg bliver sådan rigtig sur. Jeg gør også mit bedste for at forstå hvorfor andre, har gjort eller sagt som de har og jeg dømmer virkelig ikke. 
Mennesker kan leve deres liv lige nøjagtigt som det passer dem!! Men hvis de involverer mig, forventer jeg kun den lille simple ting; sandhed! Så er det også meget nemmere at tage stilling til om man vil være en del af det eller ej. 
For mig er sandheden virkelig en lille simpel ting; Og derfor gør det pisse ondt, når mennesker man holder af, ikke formår at opfylde den ene lille bitte forventning man har til dem.. Det gør ondt helt inden i kroppen, når man skuffes af dem man holder af..



I kender det selv; Følelsen af at miste tilliden til et andet menneske er som at få en ordentlig maveplasker fra 5-meter vippen i svømmeren.. Bare værre!! 
Når man rammer vandet, man hører "klasket", alt luften bliver banket ud af en, hjertet laver et hop og man føler sig panisk..
Det eneste man kan tænke på, er at komme op til den sikre overfalde og trække vejret og holde på sin forslået mave. Tit går der mange år, før man tør at tage det spring igen; For man husker tydeligt hvordan det føltes i kroppen!

- Det er den følelse jeg får i kroppen, når et menneske lyver for mig. Når jeg finder ud af sandheden, rammer den lige i hjertet og alt luften forsvinder et øjeblik og jeg bliver ramt af en panisk følelse
Jeg føler nærmest at det her mennesker har kastet mig ud fra vippen og nu holder mig under vandet. 
Jeg hiver efter sandheden - For igen at kunne trække vejret helt ned i maven og efterfølgende pleje et forslået hjerte! 

Det skræmmende er, at de her maveplaskere, som vi lader nogle mennesker give os, Tager vi med videre.. Vi straffer, ubevist, andre mennesker for at vi engang er blevet såret. 
Konsekvenserne af en løgn er ikke kun, at den sårer personen man lyver for - Men man skaber en domino effekt af mistillid, mistro og tilbøjelighed til selv at lyve for at beskytte sig selv!

Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan komme i tanke om noget værre end løgn.. Uanset hvad det handler om. Når man snakker med folk, om utroskab, er det ikke så meget det her med selve utroskabet, der sårer eller hænger fast! Men dét faktum, at et menneske man har stolet blindt på, har kunne lyve for en! 
For mig, findes der ikke store eller små løgne.. En løgn er en løgn og den sårer uanset hensigten!!


Så uanset, hvor meget sandheden måtte sårer eller hvor svær den er at sige - Gør det!!

- Og hvis du er i tvivl, om du skal fortælle sandheden.?!
Så tag en tur i svømmeren og giv dig selv en maveplasker fra den højeste vippe. Når du kommer op, med en smertende rød mave, lunger der higer efter luft, panik i øjenene og helt blå læber - Så husk hvor ondt det gør og at dette udsætter du folk for, når du lyver!



Kun tre ting kan aldrig forblive skjult; Solen, Månen og Sandheden!! 

 Keep it real.. <3